Tuutikki Tolosen Mörkövahti tanskaksi.
Mor har vundet en ferie i Lapland, men toget går snart, far er på forretningsrejse og barnepigen er ikke kommet endnu. De tre børn, Hilla på 11, Kaapo på 9 og Maikki på 6 år og 4 måneder venter spændt. Så ringer det endelig på døren. Det er et bud med et brev: Børnepasning indgår i præmien, men til gengæld er pasningsordningen et eksperiment – barnepigen er et monster!
Snart må børnene vænne sig til at leve i en verden med store, bløde hushjælpsmonstre, slikspisende myggefeer og en talende badekåbe. Men hvem har sendt monstret, og hvorfor er der pludselig også flyttet monstre ind hos de andre børn i opgangen? Og vigtigst af alt, har Grah, som monstret viser sig at hedde, overhovedet lyst til at være hushjælp for tre børn? Hvis det står til Hilla, må mysterierne løses med adræthed og styrke; Kaapo mener, at løsningen må findes på biblioteket; mens Maikki går til spørgsmålene med naturlig nysgerrighed, et åbent sind og tro på, at alt kan ske.
Tuutikki Tolonens prisvindende og anmelderroste børnebog Et monster i skabet er solgt til oversættelse i over 20 lande. Med sit fokus på nysgerrighed og eventlyst egner bogen sig både til oplæsning for de mindre og selvlæsning for de lidt større. Bogen er levende illustreret af Pasi Pitkänen.