Tanskalainen Ane Riel (s. 1971) saa vuoden 2016 pohjoismaisen dekkaripalkinnon Lasiavaimen romaanillaan Harpiks (pihka, hartsi). Det skorter ikke på kærlighed hos familien Haarder der lever et fredfyldt liv mellem granerne på en lille ø kaldet Hovedet. Men hvad gør man når man er et følsomt menneske som gang på gang mister og til sidst ikke kan bære at miste mere? Måske flygter man fra det hele. Eller måske vælger man at slå sin mor ihjel. At melde sit barn dødt. At lade sin kone miste livet. At drukne sig selv i ting som man nægter at slippe. Måske. Og hvad gør et elsket barn der vokser op i en verden på hovedet hvor de gode er onde hvor det rigtige er forkert hvor mørket er lyst og de døde er i live? Et barn som ikke må fortælle noget ikke tale med nogen. Et barn der holdes skjult for verden? Og hvad gør verden? HARPIKS er en fortælling om kærlighed mellem mennesker om loyalitet og omsorg. Men det er også en gysende beretning om angst for at miste om fastholdelse splittelse og paranoia og om utilsigtet ondskab. Romanen er Ane Riels anden roman.