Wilfredo Prewo analyserer i "Fra velfærdsstat til socialstat" de fælles problemer forbundet med den moderne europæiske velfærdsstat.

Blandt disse er de demografiske forandringer, der præger størstedelen af landene i Europa i form af en aldrende befolkning, men også tendensen til at ydelser og rettigheder til stadighed udvides, og som i lighed med de demografiske forandringer reducerer arbejdsstyrken.

Wilfredo Prewo foreslår som en løsning af ovenstående problemer indførslen af det, han kalder en Social Opsparings Konto. Den vil ifølge Prewo kunne bevare de kerneydelser, der traditionelt kan forbindes med velfærdsstaten. Opsparingskontoen vil imidlertid tilhøre lønmodtageren og omfatte blandt andet pension, sundhedsydelser og adgang til bistandshjælp.

Der foreslås en borgerkonto, hvor en del af borgerens indkomst indsættes på en individualiseret konto, til erstatning af det nuværende system med en stigende mængde overførsler mellem ofte ensartede indkomstgrupper; og som over tid har adskilt forbindelsen mellem ydere og nydere i systemet, men også som følge af de høje skatter, har reduceret incitamentet til at arbejde.

Prewos forslag har til hensigt atter at gøre det mere attraktivt at arbejde, samtidig med at det skal sikre, at de ydelser, der traditionelt er forbundet med velfærdsstaten bevares ved at give borgeren ejerskabet tilbage over de midler, der afsættes til sociale ydelser.