Denne bog tilbyder en ny, komparativ tilgang til minimalistisk dansk kortprosa fra 1990'erne. Den saetter fokus pa genrens underbelyste forbindelser til tre andre beslaegtede litteraere traditioner: den amerikanske short-story, den fantastiske fortaelling dyrket af Franz Kafka og Jorge Luis Borges, samt den norske punktroman. Den danske kortprosas dialogiske referencer analyseres i bogen med fokus pa flere aspekter, herunder udtryk, form, omfang, funktion, og ikke mindst betydning for den reelle laeser. Saledes giver bogen et nuanceret indblik i genrens intertekstuelle komposition, bade med hensyn til aestetik og tolkning. Ved at stille skarpt pa den danske kortprosas fortraengte dialogisme tegner bogen et billede af genren som et vigtigt aspekt af kortprosaens globale udvikling i 1900-tallet.