I fokus står udvalgte værker af fem centrale skikkelser i perioden, C.J.L. Almqvist, P.D.A. Atterbom, B.S. Ingemann, J.L. Heiberg og H.C. Andersen, der netop bruger myten om lyksalighedens ø til at udforske, hvordan poesien formidler mellem det reelle og idealet, jord og himmel. Disse tekster skaber rum for møder og konfrontationer mellem poesi, religion, filosofi, erotik og kærlighed. På hver deres måde reflekterer de over romantikkens egen selvforståelse og sætter den på prøve, samtidig som de stiller sig som svar på fornyede krav om virkelighed og sandhed i poesien samt en stigende politisering af litteratur og kritik.